Hvem er vi?
"Det er væsentligt for os, at de produkter vi tilbyder er unikke, har et godt indhold, er 100% testet, bliver leveret med et højt serviceniveau, og ikke mindst leveres med et smil på læben."

SINE
Eventkoordinator og frilufter, 30 år
Jeg er uddannet indenfor turisme, service og event med uddannelsen International Hospitality Management.
Allerede inden endt uddannelse blev jeg ansat som Eventkoordinator i Musikkens Hus i Aalborg i 2014. Jeg besad denne stilling i 6 år og har været med til at planlægge og afvikle over 300 events. Lige fra børnekoncerter, fastelavn og udendørs arrangementer til helst store koncerter, foredrag og over 11 royale besøg.
Højdepunktet i min karriere i Musikkens Hus var at være medplanlægger og personaleansvarlig i forbindelse med besøget af Præsident Barack Obama. Her kom mine koordineringsevner for alvor på prøve og der var mange hensyn at tage og ufattelig mange bolde i luften – men det lykkedes på fineste vis og endte med et vellykket og mindeværdigt besøg.
Jeg har altid interesseret mig for service og turisme og brænder for at levere et femstjernet produkt og en service i verdensklasse, hver gang.
Sammen med min far har jeg i mange år gået med en iværksætterdrøm i maven og at kunne lancere “The Sky Is Blue” er en drøm, der er gået i opfyldelse.
Og så elsker jeg naturen! Jeg er vokset op i skov og på strand og har bevaret interessen for friluftsliv gennem livet. Jeg befinder mig i naturen så ofte, jeg kan og det er derfor et privilegium at kunne kombinere min store passion med mine kvalifikationer som eventkoordinator.
LARS
Iværksætter, selvstændig, glad for sport og elsker udfordringer – især i naturen, 58 år og bor i “Nationalpark Hirtshals”.
Efter en uddannelse som revisor og økonom har jeg i mange år været ansat ved Forsvaret og har her gennemgået en del lederuddannelser.
Tidligere har jeg arbejdet som idrætskonsulent ved DGI, været selvstændig med en landsdækkende eventvirksomhed for børn. Senest har jeg i en årrække arbejdet på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og hos Dana Cup i Hjørring.
Som frivillig har jeg arbejdet i mange foreninger og klubber. Dels med bestyrelsesarbejde og dels som tovholder på forskellige projekter. Og sidst, men ikke mindst som løbetræner for nybegyndere, motionister og eliteløbere.
Det har i mange år været min tanke igen at opstarte et projekt som selvstændig – i første omgang som et bijob. Nu er muligheden så opstået, da Sine og jeg har fundet et fælles tema, som interesserer os meget. Og hvor vi er sikre på, at vi kan gøre os godt bemærket med vores mange idéer.
For at sikre en god bund under vores projekt har jeg valgt at tilmelde mig en uddannelse som friluftsvejleder, som jeg nu er i gang med.
The Sky Is Blue kommer til at lancere mange spændende og unikke oplevelser for vores gæster!

VIRKSOMHEDSPROFIL
Vores mission er at give vores gæster en god, velgennemtænkt og forkælende oplevelse, hvor vi har sørget for alt det praktiske, så de kan nyde opholdet, naturen og hinanden.
Det er væsentligt for os, at de produkter vi tilbyder er unikke, har et godt indhold, er 100% testet, bliver leveret med et højt serviceniveau, og ikke mindst med et smil på læben.
Vores ture indbyder til fordybelse og mental afslapning. Vi ønsker, at vores gæster skal nyde stilheden og opdage eller genopdage hvor befriende og storslået naturen er.
Hverdagen kan være hektisk og opslidende og der ikke altid mulighed for eller tid til at tage ud i naturen og koble af. Vi glemmer måske at trække stikket fra mail, mobil eller en travl kalender.
Naturen har et væld af psykiske og fysiske positive effekter på krop og sjæl og vi vil sætte fokus på, at få så mange som muligt tilbage til det, der var vores oprindelige udgangspunkt: naturen.
VORES 3 VIGTIGSTE MÅL
- At levere service i topklasse
- At give vores gæster et unikt og skræddersyet produkt med udgangspunkt i “back to nature”
- At udvikle og udvide vores eventvirksomhed med spændende, kreative og nytænkende produkter
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål til vores ture kan vi kontaktes på mail: info@theskyisblue.dk eller tlf. 20141240.
Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.
GRØN PROFIL
Vi har en grøn virksomhedsprofil med fokus på bæredygtighed, økologi og hvis muligt med lokal forankring. Alle vores ydelser bærer stærkt præg af dette.
Vi bestræber os altid på at finde de grønneste løsninger.