Løbe Camp

“The reason we race isn’t so much to beat each other,…. But to be with each other” 
Christoper McDougal

1495 DKK

OBS: Begrænset antal

18.-19. september 2021

159900542_427456401893599_6878145247216628729_n

INKLUDERET I PRISEN

Vi sørger for, at du bliver indlogeret på områdets bedst ratede overnatningssted, der ligger 30 meter fra det brusende vesterhav. Ydermere er følgende inkluderet i turene:

  • Alle måltider; morgenmadsbuffet, god og let frokost, 2-retters middag
  • 1 øl, vand eller glas vin til hvert måltid
  • Velkomstpakke med bæredygtige produkter
  • The/kaffe på værelserne
  • Overnatning inkl. sengelinned, håndklæder, parkering
  • Løbeture med coach
  • Oplæg og debat
  • Personlig samtale med løbecoach samt mulighed for individuelt træningsprogram 
  • Supportnummer, så du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål under opholdet

 

PROGRAM

Opholdet har fokus på løbetræning for motionister – i teori og praksis. Det hele krydret med socialt samvær med god mad og afsluttende med personlig samtale med løbecoach, hvis dette ønskes. 

Vi kommer til at løbe begge dage og turene vil være i den flotte natur, som er lige uden for døren.

På løbeturene vil vi teste og prøve nogle forskellige og spændende træningsformer.

Lørdag den 18. september
10.00                Indkvartering starter
11.00                Velkomst og oplæg om træningsformer og træning for motionister
12.00                Let og sund frokost derefter pause til kl. 13.30
13.30                På med løbetøjet – vi prøver forskellige spændende                                                               træningsformer, ca.1 time –  vi løber ikke hele tiden.
                             Pause til kl. 16.30
16.30                Hvorfor løber vi egentlig – hvad får vi ud af det? Oplæg og debat.                                 Pause til kl. 19.00
19.00                Sund og varieret buffet. Derefter socialt samvær og udveksling af                                 sjove oplevelser med motion           

Søndag den 19. september
08:00                Morgenløb, 30 min (stille og roligt)
09:00                Morgenmad
10.00                Personlige samtaler med løbecoach. Disse bookes i løbet af                                               lørdagen. Personligt træningsprogram fremsendes efterfølgende                                 til deltagers emailadresse
12.00               Tak for denne gang og god tur hjem

Opholdet har fokus på løbetræning for motionister – i teori og praksis. Det hele krydret med socialt samvær med god mad og afsluttende med personlig samtale med løbecoach, hvis dette ønskes. 

Vi kommer til at løbe begge dage og turene vil være i den flotte natur, som er lige uden for døren.

På løbeturene vil vi teste og prøve nogle forskellige og spændende træningsformer.

Lørdag den 18. september
10.00
Indkvartering starter
11.00
Velkomst og oplæg om træningsformer og træning for motionister
12.00
Let og sund frokost derefter pause til kl. 13.30
13.30
På med løbetøjet – vi prøver forskellige spændende træningsformer, ca.1 time –  vi løber ikke hele tiden.
Pause til kl. 16.30
16.30
Hvorfor løber vi egentlig – hvad får vi ud af det? Oplæg og debat.
Pause til kl. 19.00
19.00
Sund og varieret buffet. Derefter socialt samvær og udveksling af sjove
 oplevelser med motion           

Søndag den 19. september
08:00
Morgenløb, 30 min (stille og roligt)
09:00
Morgenmad
10.00
Personlige samtaler med løbecoach. Disse bookes i løbet af lørdagen. Personligt træningsprogram fremsendes efterfølgende til deltagers emailadresse
12.00
Tak for denne gang og god tur hjem

shoes-2297864_1920

OM CAMPEN

Motion, læring, natur og forkælelse!

Der er mange, som arrangerer træningslejre for eliteløbere.
Men – hvad med alle os andre? Hvorfor er der ingen tilbud til os?

Vi har valgt at lave om på dette og arrangerer nu et motions-ophold, hvor vi kombinerer løb med læring og forkælelse.
Vi inviterer på et spændende ophold for motionsløbere, som er godt i gang med sit løbeliv.

Fælles for dette initiativ er at der skal løbes, der skal læres, der skal opleves og vi skal være glade sammen. Vi er jo voksne mennesker, som elsker den velvære som motion giver – men vi kan også godt  li´ lidt god mad og et godt glas vin.

Det bliver der mulighed for denne weekend, som – hvis man ønsker det – afsluttes med en kort personlig samtale med en rutineret løbecoach om din træning og et individuelt træningsprogram.

Deltag derfor i et spændende ophold for ”helt almindelige” motionsløbere! Hvem er det så?
Det er dig som er i gang med at løbe og som kan løbe 5 km og derover!

OVERNATNING & FORPLEJNING

Du indlogeres på B&B by the Sea i Hirtshals. Hvis du kaster rigtig hårdt, er det lige før, du kan ramme vandet fra terrassen, da havet blot er 100 meter væk. 
Udsigten ud over det storslåede Skagerrak, hvor tusindvis af skibe passerer mellem Nordsøen og Kattegat, er et syn, man aldrig ser sig træt i. 

Vi har valgt B&B by the Sea som udgangspunkt for vores camp, da stedet ligger midt i den natur, vores løberuter tager udgangspunkt i. Ydermere drives stedet af et imødekommende og professionelt værtspar, Rikke og Tor. De tager altid godt og varmt imod deres gæster og vil gå rigtig langt for dine ønsker. 

Maden, du får serveret her, er økologisk og af god kvalitet. Rikke og Tor har nemlig stort fokus på lokale og bæredygtige råvarer. 
På B&B by the Sea sørger de for en nem og venlig ind-checking samt at jeres værelse står klar med velkomstpakker, sengelinned mv. 

Såfremt du har specielle ønsker til opholdet såsom specielle kosthensyn eller sen udcheckning, må du meget gerne meddele dette til os inden, så aftaler vi med B&B by the Sea. 

Glæd dig til at vågne til havets brusen og den friske vestenvind lige uden for døren!

phoca_thumb_l_bbbythesea-13-1
BBBythesea

PRÆSENTATION AF LØBECOACH

Opholdet ledes af løbecoach Lars Hansen, som blandt andet er medstifter af eventvirksomhederne The Sky Is Blue og Motionevent.

Lars er 58 år, bor i Hirtshals og har en baggrund som eliteløber – men helt sikkert også som mangeårig og meget ivrig motionsløber.
Lars har i mange år været løbetræner for både eliteløbere, men også for begyndere i flere forskellige klubber og foreninger.
Lars har således de helt rigtige kompetencer i forhold til at forstå og coache den enkelte løber og har stor erfaring med, hvordan man træner på en optimal – men samtidig spændende måde.

”Løb skal være sjovt, udfordrende og spændende. Og det kan det, hvis man tænker sig om, planlægger sin træning og eksempelvis bruger naturen meget til sine løbeture”, udtaler Lars.

”Jeg glæder mig meget til at være tovholder på dette ophold for motionsløbere og vil gøre alt, hvad jeg kan,  for at alle skal på en god motionsoplevelse og få nogle gode løbe-fif med hjem”, slutter Lars.

DET GODE LØB - HVORFOR LØBER VI?

Løb og motion i det hele taget gør os glade og giver energi. Hvis man løber regelmæssigt giver det fysisk og psykisk overskud.

Man bliver glad, tankerne slippes fri og man får mere energi. Løb er også nemt at komme i gang med – uanset alder – og det kræver ikke nogen stor investering.

Det er ikke nogen hemmelighed at løb er en af de mest effektive måder at træne på. Det er en af de allermest energikrævende fysiske udfoldelser. Der er utallige helbredsmæssige fordele ved løb, vi vil her blot nævne nogle af disse:

  • Løb er effektiv kredsløbstræning. Det styrker hjertet, sænker blodtrykket og mindsker risikoen for blodpropper og hjertestop.
  • Løb forbrænder masser af kalorier og er derfor et effektivt våben mod fedme.
  • Løb er såkaldt vægtbærende træning, hvor du for hvert skridt skal flytte din egen vægt. Det styrker knoglerne og modvirker knogleskørhed.
  • Løb giver hjernen en pause og frigiver samtidig en række hormoner, der bekæmper stress og depression.
  • Løb sænker kolesteroltallet og modvirker derfor hjerte og karsygdomme.
  • Løb og anden motion mindsker generelt risikoen for at udvikle kræft
22

PRAKTISK INFO

COVID-19
Hvis en af vores ture må aflyses grundet COVID-19, refunderer vi naturligvis det indbetalte beløb fuldt ud.  For at se overnatningsstedernes sikkerhedsforanstaltninger og tiltag i forhold til COVID-19, henviser vi til deres hjemmeside. Du er også altid velkommen til at kontakte dem pr. mail eller telefon, såfremt du måtte have yderligere spørgsmål i denne forbindelse.  Vi og vores samarbejdspartnere sikrer, at du får en god og sikker tur  – og der er jo ikke noget bedre vi kan gøre i denne tid end at opholde os udenfor i naturen!  

Afbestilling/ombooking
Afbestilling eller ombookning Vi har valgt at have en meget venlig og serviceminded afbestillings- og ombookningspolitik. Det betyder følgende: Afbestillingen skal altid ske skriftligt pr. mail til info@theskyisblue.dk. Afbestillingen skal senest ske 7 dage inden turens første dag for at opnå fuld refusion Sker afbestillingen senere end 7 dage inden turens første dag, opnås ligeledes fuld refusion dog med et afbestillingsgebyr på 450 kr.  Sker afbestillingen på turens første dag kan der ikke opnås refusion Ønsker du at ombooke turen, skal du kontakte The Sky Is Blue og aftale dette. Dette sker mod betaling af et mindre gebyr på 250 kr.   Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at sende en mail til info@theskyisblue.dk eller ringe på tlf. 20141240. 

BOOK TUR